Pædagogiske aktiviteter
Tumlastik for babyer og forældre
Vi tilbyder jævnligt kurser i tumlastik.
Vi skal synge, lege, rasle, danse, kilde, klappe, kravle, hoppe, gynge, trille og meget mere.
Du og dit barn vil blive præsenteret for en række motoriske øvelser, fagtesange og en spændende motorikbane, som alle understøtter dit barns naturlige udvikling og styrker dets sanser og motorik. Musik og bevægelse øger barnets koncentrationsevne, hukommelse og dets evne til at lytte og reagere.
Du lærer, hvordan du hjemme i stuen kan arbejde med at støtte dit barns udvikling, så det bliver stærkere og lærer sin krop at kende, og det vil elske at lege og udvikles sammen med dig og med de andre børn på holdet.
Vi vil bruge lidt tid på babymassage, som er en skøn måde at være tæt sammen med sit lille barn. Massagen giver ro og velvære og bidrager positivt til barnets fordøjelse.
Du vil få inspiration til gode øvelser, sjove lege og sange, som I kan bruge hjemme i stuen.
Undervisningen tager udgangspunkt i de børn, som er på holdet, så øvelser og lege passer til de enkelte børns udviklingstrin.
Aldersgruppe: 1-7 måneder
Pris: 450,- kr. for hele forløbet
Tidspunkt: 12.30 – 13.15
Tilmelding her : Info@gummerup-vuggestue.dk – Tlf: 61319471
Prisen er for 1 barn med 1 forælder – mor og far må gerne skiftes til at deltage.
Babytegn
I vuggestuen benytter vi babytegn til at kommunikere med de børn der endnu ikke har udviklet et verbalt sprog. Babyer helt ned til 8 måneders alderen, kan udføre tegn og derved kommunikere visuelt, mange måneder før de formår at udtale deres første ord. Babytegn er målrettet hørende børn og er naturlige tegn der bruges som led i kommunikationen mellem barn og voksen, samtidig med at ordet udtales af den voksne. Ved brug af babytegn, får barnet mulighed for at udtrykke sine behov selvom det endnu ikke kan tale.
Download: SANG MED BABYTEGN (docx - 16 kb)
Vi har lavet en sang hvor alle tegnene indgår som fagter. Den synger vi ofte, så børnene får tegnene ind i bevidstheden på flere forskellige måder.
Hent vores materiale om babytegn her
Download: Babytegn folder (pdf - 779 kb)
CD og Sanghæfte
I Gummerup Vuggestue har vi stort fokus på sang og musik og vi synger og spiller flere gange dagligt med børnene både ude og inde. Musik er fantastisk vigtigt i forhold til børns sproglige udvikling og indlæringsparathed. Vi har i vuggestuen indspille en CD med tilhørende sanghæfte indeholdende tekster og fagter til sangene, så forældre har mulighed for at synge de kendte sange fra vuggestuen med deres børn derhjemme. I 2014 har vi et nyt indspilningsprojekt på tapetet, som gerne skulle udmønte sig i en ny CD og sanghæfte .
Se vores sangbog her
Download: Sangbog (pdf - 514 kb)
Lyt til vores CD her:
Download: Sang 12 (mp3 - 819 kb)
Download: Sang 6 (mp3 - 488 kb)
Babymassage – Wellness for de små
Babyer holder meget af nærvær og berøring. De fleste små børn er derfor meget begejstrede for denne aktivitet som vi af og til har på programmet for vuggestuens mindste børn. På lammeskind i dæmpet belysning og med dæmpet klassisk musik i baggrunden, bliver barnet blidt masseret fra top til tå. Dets fødder og hænder bliver “nusset” og alle muskler bliver blidt masseret. Et uroligt barn vil ofte have glæde af babymassage og falde til ro bagefter.
Se mere på sunhedsguiden.dk
Sundhedsstyrelsen – sunde børn 0-3 år